+45 70 26 55 77 info@sexologiskolen.dk
Legater billede - Sexologiskolen

VITALTERAPEUT 21. november

Specialistuddannelsen til VitalTerapeut fokuserer på evnen til at opbygge styrke og vitalitet i krop og sind. Vi kikker på yogaøvelser, urter, ayurveda, faste og meditation – samt generel levevis.

Ikke alle mennesker fødes med vitalitet.

Ikke alle mennesker fødes med stor vitalitet, men den kan udvikles i livet, med de rette teknikker og den rette viden. Et stort rodnet, er vigtig for at udvikle og bære en stor krone. I tantra siges, at den som er født med stor vitalitet – er født med en guldske i munden. Hun/ han vil på det tidspunkt, hvor vitaliteten sættes i flow, opleve både lethed i sindet og kroppen samt stort udviklingspotentiale, på baggrund at den store energi som er tilstede – og som nu er muligt at komme i kontakt med! 

Vitalitet og depression

Når vitaliteten er i flow i de mange energikanaler/ nadier, er det muligt at sammenpresset energi depressed energi, kan løses op og komme i cirkulation og bruges som brændstof på andre chakraer. Derfor siges det også, at hvis en tantrikker har en dårlig dag eller periode, så er der virkelig grund til det. 

Opfattelse af kroppen

Vi er vant til at opfatte kroppen og os selv som er produkt af den genpulje, som vores forældre, bedsteforældre … har kreeret og nedarvet. Er f.eks. hele familien meget tynde, og har svært ved at bygge muskler og vitalitet på kroppen – ja så er det sådan, det er for dig også – og det kan man ikke gøre noget mærkbart ved! Her siger tantra, yoga og ayurveda noget andet. Idet ethvert menneske kan udvikle sig videre “så at sige “knække koden” og udvikle sit til et menneske, der godt kan tage på, godt kan opbygge god muskelmasse og godt kan udvikle stor vitalitet. Vi kan gøre meget mere med kroppen og sindet, end den almene opfattelse. Det kendes bl.a. fra sportsudøvere bl.a. fridykkere, der holder vejret lang tid under vandet og svømmer under is – og fra yogier & tantrikkere.

Vitalitet

Vi ved alle, at nogle mennesker er fantastisk udholdende, de kan holde til at sove lidt flere nætter i træk, de kan faste lang tid, de har energi til rigtig meget. Vitalitet er godt for meget. Det er godt generel at have meget energi og overskud, så man kan gøre meget, som man behøver og gerne vil. Vitalitet er også et alfa og omega, når vi taler om lange faster, lange meditationer, lang tids praksis af tantrayoga og erotisk tantra – ja du læste rigtigt – det kræver megen vitalitet at elske uafbrudt i 1 1/2 time. Når energien sublimeres og transmuteres – hæves og forfines – kræver det vældig meget vital energi, som omdannes til andre former for energi – derfor træner enhver tantrikker med respekt for sig selv og sin vej – at øge vitaliteten!  

Mad

MAD – hvad, hvordan og hvornår vi spiser, har stor og afgørende betydning for vitalitet, sundhed og trivsel. Sågar, hvem der laver maden og hvem du spiser sammen med, hvad du laver imens du spiser og efter – har stor og afgørende betydning, hvad og hvordan du optager – go hvor energien fra maden “lagrer sig”! 

Specialistddannelsen til VitalTerapeut.

Denne Specialituddannelse bygger ovenpå Specialistuddannelse til Tantralærer. Det er en både praktisk og spirituel uddannelse, med mange øvelser og teknikker til personlig udvikling af vitalitet og forståelsen af, hvordan vitalitet opbygges og beholdes. 

Opgaver, Egentræning og Egen-Terapi/ Supervision.

Hver elev følger udfører teknikkerne på uddannelsen. Der er krav om 2 t. egen-terapi/ supervision under specialistuddannelsen. Der afholdes 1 foredrag af 1 t. på Sexologiskolen København eller Oslo, og laves efterfølgende en rapport på 1 side til aflevering.

Hvem kan optages?

Det er muligt at tage Specialistuddannelsen til VitalTerapeut, når du har fuldført Specialistuddannelsen til TantraLærer. 

Paralleluddannelser

Uddannelser der passer rigtig godt sammen med VitalTerapeut, ud over den adgangsgivende Specialistuddannelse TantraLærer, er AyurvedaMassør, MeditationsLærer, VaginalTerapeut, WelnessTerapeut og ReligieringsTerapeut. Det er altid godt at deltage på Intro, så du kan spørge mere ind til uddannelserne, og vide hvorfor de anbefales at læse sammen!

Rammerne omkring uddannelsen. 

Alle Sexologiskolens uddannelser afsluttes med eksamen og certificering. Krav om fremmøde min. 90% for at kunne gå til eksamen, og blive certificeret. Re-/ sygeeksamen til næste eksamen på Sexologiskolen. Det er ikke muligt at tage orlov fra Specialistuddannelserne.

DATOER & INFO

Uddannelsen varer ca. 1/2 år. I alt 4 Moduler á 3 dage.

Dag 1+2 kl. 9-16.

Dag 3 kl. 9-15. 3 moduler på Sexologiskolen København og 1 modul på Sexologiskolen Oslo.

Modul 1 (uge 47) 21. 22. og 23. november 2022 – København

Modul 2 (uge 51) 19. 20. og 21. december – Oslo

Modul 3 (uge 9) 27. 28. feb. og 1. marts 2023 – København

Modul 4 (uge 16)

Spørgeaften 17. april kl. 17.00-18.00

Eksamen 18. april kl. 9.00-14.00 ca. – København

Sexologiskolen - søvnterapeut