På Sexologiskolen havde vi én elev, som skrev omkring fordele/ulemper ved ingen sex før ægteskabet, på samme hold en kvinde, som levede i et åbent forhold, og havde det bedst, når de var min. tre. Fællesnævneren: At de forinden havde lavet en forventningsafstemning, en aftale, begge parter var indforstået med. De vidste hvad de gik ind til!
I Danmark har vi en side, som tjener sine penge på affærer. Jeg lavede research på siden, og blandt mændene, var der flere som på billedet, var klædt i deres stiveste puds+et lille flig af brudeslør, i kanten, som afslørede, at der var tale om et billede af gommen.
Jeg bliver i mit hjerte ked af at se, hvad det er, man gør mod sig selv, når man lever et parallelt liv, på en løgn. ”Den som ikke er sig selv, er heller ingen anden” At miste sig selv, for et kn…! Kære søde kvinde og mand, som er på siden, vær tro mod dig selv og gå hjem og snak med din partner om, hvor du egentlig står; Skal I have en pause, skal I spize forholdet & sexlivet op, vælge et åbent forhold, se en sexolog & parterapeut? Jeg stemmer JA til kærlighed og troskab, i den form og med de aftaler, I hver især i jeres smukke og unikke forhold har indgået!