I Østens traditionelle sexologi, findes mange skønne og vise teknikker til, at øge sundhed, følsomhed og skønhed. Én af dem handler om at pleje og nære barmen. Vi kvinder har to smukke attributter, som vidner om, at her er en energetisk stor aktivitet. Brysterne, der jo er dejlige at bære, umnn at røre ved, følsomme og nærende både for mand og barn *S. Men mange kvinder har noget at udsætte på deres barm, og de ser negativt på denne ellers så væsentlige og smukke del af kroppen. Én af måderne at blive gode venner med sin barm på, er at massere brysterne. Gnid først hænderne mod hinanden, så der opstår varme. Vælg herefter en fed, koldpresset olie, f.eks. oliven. Start massagen fra brystvorterne, uden at røre disse, massér nedad og rundt, væk fra bv. ud mod omridset af brysterne. Gentag 5-10 min. Massagen giver øget blodcirkulation, større følsomhed og mere opmærksomhed på, og energi i, barmen. Du kan også be’ din kæreste om at udføre massagen, det er jeg sikker på vil ske med stor glæde og interesse! Læg mærke til varmen fra dine/ din kærestes hænder, og lad alt den skønne energi synke ind i dit bryst, sammen med komplimenterne. Det giver glade bryster!