Seksuel vold og krænkelse af kvinden – er aldrig kvindens skyld!

En mand, der deler et erotisk billede på nettet, af sin exkæreste etc. uden hendes samtykke, gør sig skyldig i en forbrydelse, og bør bære sin straf herfor.

Når en kvinde (el. en mand for den sags skyld) i et opstemt øjeblik, tager et nøgen/ erotisk foto af sig selv – og sender til manden, som kan være kæreste, elsker el. andet. Er det så hendes skyld, hvis det senere lægges på nettet, hvor det deles, downloades af tusinder?

Mit svar er Nej. Vi har hver især ansvar for, hvad vi gør. På nær et par kvindelige psykopater, der vil kunne spekulere i, at manden event. ville kunne finde på, at lægge det tilsendte erotiske billede af kvinden på nettet, og dermed gøre sig skyldig i en forbrydelse, på nær den promille, er det i min optik, manden der bærer 100 af ansvaret for krænkelsen/ forbrydelsen.

Når en kvinde sender en erotisk billede af sig selv afsted, kan man sige det er modigt, nogle vil måske sige naivt, men uanset hvad, så er det at sende og modtage nøgenbilleder, i dag én af de måder, som mange unge ”flirter” på. Ligesom en del af livet også leves på de sociale medier, på nettet i dag.

Når hun sender billedet afsted, er det for at glæde, positivt overraske den hun sender billedet til. Der ligger intet ondt i hendes handling, mere et udtryk for tillid og livsgejst.

Når en mand, vælger at vise billedet til andre, lægge det på nettet, købe, bytte, sælge og samle erotiske billeder af kvinder, han kender el. ikke kender, så er det en handling, der er både ond, egoistisk og ignorant. Ingen fyr vil kunne sige til sig selv, jeg gjorde det fordi, jeg troede hun ville blive glad. El. Jeg troede ikke hun havde noget imod, at jeg delte hendes nøgenbilleder på nettet.

Der findes par, hvor manden siger: ”Jeg synes du er så flot, skal vi ikke lægge nogle billeder af dig på nettet, det er frækt – og kvinden siger Jo” det er en helt anden ting, for her siger kvinde Ja til at få lagt sine erotisk billeder på nettet, og ja til at mange vil kunne downloade og kikke med.

Det eneste en kvinde, som sender et nøgenbillede til sin kæreste, siger Ja til, er at vise ham, netop denne mand, sin krop. Det kan godt være, at billedet ender på nettet, men det er ikke det, som er meningen med, at hun sender billedet til manden. At hun sender billedet er, en intim og fortrolig ting, imellem de to.

Derfor er det alene manden der bærer skylden her, når en piges/ kvindes foto ender på nettet. Det er den gerningsmand, som har lagt det der. Det er den gerningsmand, der downloader den, det er den gerningsmand, som deler den.

Herudover har vi flere skyldige, den politimand, den politikreds, de instanser der dealer med digitale forbrydelser, som her svigter kvinderne i stor stil. Og vi svigter som samfund, hvis vi ikke tager dette tiltagende problem med seksuel vold mod og krænkelse af kvinder, alvorligt.

Det er aldrig en kvindes skyld, hvis hun, uanset hvilket tøj hun bærer, bliver udsat for voldtægt. Det er alene den mand, som tager hende med vold, mod hendes egen vilje.

Det er aldrig en kvindes skyld, hvis hun i et forhold bliver udsat for fysisk/ psykisk vold, det er alene den mand, som fører hånden, har den bevidst destruktive adfærd og vælger ordene.

Det er aldrig en piges/ kvindes skyld, at hendes nøgen/ erotiske fotos ender på nettet. Hun har ansvaret for at vise dem til denne mand. Manden bærer ansvaret for at dele billederne på nettet, og mændene der downloader/ deler billederne, deler ansvaret for at gøre dette. Kvinden er uden skyld!

Vi bliver måske forvirrede, når hun nu selv har givet ham billedet. Men det er kun ham hun har givet/ vist billedet! Hvis hun havde villet, at hele verden skulle se hende i netop denne sexposition etc. så havde hun selv delt billederne på nettet, for at eksponere sig max.

Det handler om ret til egen krop, ret til egen seksualitet, ret til eget liv. Ingen kvinde el. mand skal reduceres til et objekt. Og der er ingenting her, vi bør bagatellisere. At et menneskes mest intime udseende og væsen, deles mod hendes vilje, er overgreb og en grov krænkelse.

Hvis vi frikender manden for at bære det fulde ansvar her, er det i virkeligheden er grov degradering af mandekønnet. En mand kan god tænke med så at sige begge hoveder. Han er i stand til at resonere sig frem til, at en total eksponering at kvindens krop, seksualitet, navn, adresse, alder…… ikke gavner kvinden!

Så lad os lige tage den igen. Kikke lidt dybere. Ingen mand, er så vidt jeg ved, endnu komme til at snuble over sin mobil, og uden bevidsthed om det, kommet til at dele billeder på nettet af sin exkæreste, inkl. mobilnr. alder etc. Og at flere gør det, berettiger det på ingen måde – det gør os blot opmærksomme på, at problemet er akut stort, og derfor også kræves omgående, stor og seriøs indsats, både på det etisk, moralske mellemmenneskelige samfundsmæssige plan. Og på det juridiske plan, med de pågældende instansers prioritering af opgaver, og håndtering af politianmeldelser, der kommer fra kvinder i nød!

At dele en kvindes nøgen/ erotiske billede på nettet, er langt ud over kategorien drengestreger, og det gøres også af drenge/ mænd i forskellige aldre og samfundslag. I to gode dokumentarer fra DR Esben Bjerre’s ”Ung nøgen og udstillet” og Abdel’s ”Nøgenbilleder i omløb” kan du på henholdsvis 42+14 min. få et temmelig præcist indblik i, hvordan krænker tænker/ handler, og hvad det har påført ofret af smerte og skade, i form af omgående følger og senfølger, af krænkelsen og det, at billederne altid vil være på nettet!

Så hvor skal fokus lægge? Skal vi lære vores piger/ kvinder, at de under ingen omstændigheden må dele, delbare, intime ting med drenge/ mænd, fordi mænd i bund og grund er uetiske skabninger, uden kontrol over, hvad de gør, og dermed ikke kan drages til ansvar for egen handlinger?

El. skal vi drage vores drenge/ mænd op igen, som forældre, som samfund, og fastholde ansvaret hos dem, hvor de lærer, at får man nøgenbilleder af sin kæreste, så kan man nyde dem, men ikke med andre. Og slår man senere op, så er det en god idé at slette dem, så de netop ikke kommer i andres hænder.

En kvinde skal ikke ”straffes” for at hun viser manden den tillid at sende han et nøgenbillede. Og vi straffer hende, hvis vi siger hun har blot 1% af ansvaret for at hun ender fuldt udfoldet på nettet – og for evig tid! Derfor bør manden tage sit ansvar, og vi bør som samfund melde det klart ud, at ansvaret ligger hos ham, hvis han vælger, uden samtykke, at lægge nøgen/ erotisk billeder og materiale, af sin exkæreste etc. ud på nettet. Og strafferammen omkring en sådan forbrydelse, både over og under 18 år, bør være klar og også effektueres og eksekveres. Sådan at vi i fremtiden ser færre, og færre tilfælde at krænkelser, frem for flere!

Af: Sexolog, parterapeut, kvinde og medmenneske, Yazmin Fox Eisen/ Sexologiskolen

 

Danmark er et land for fri sex, men ikke fri voldtægt.

Af Sexolog og Parterapeut Yazmin Fox, indehaver af Sexologiskolen København & Århus.

Danmark er kendt for at være et yderst liberalt land, når det gælder måden, vi lever vores seksuelle liv på, accept af seksuelle minoriteter, og frihed til at have sex, med dem, man ønsker at have sex med – for så vidt, at der er samtykke til det! Men Danmark er også er land, hvor mange kvinder hvert år voldtages, og et fåtal af krænkerne straffes for den forbrydelse, de har begået, og går frit omkring.

4% af alle voldtægter straffes

Ifølge rapporten ”Voldtægt der anmeldes” fra det Kriminalpræventive Råd udsættes godt 2000 kvinder for voldtægt om året. Hvoraf omkring 400 anmeldes. Det betyder, at kun hver 5. voldtægt anmeldes til politiet. Hvoraf ca. 20% fører til dom. Dvs. at i alt 4% ud af anslået 2000 voldtægter reelt straffes. Og 96% går fri. Fra Center for voldtægtsofre Århus Universitetshospital, kommer der dog endnu højere tal. Forskere har prøvet at vurdere det reelle antal, men deres undersøgelser peger på meget forskellige tal. Nogle mener, at omkring 4.200 kvinder bliver tvunget til sex eller forsøgt tvunget til sex i Danmark hvert år. Andre vurderer, at tallet er så højt som 5.000-10.000 (Helge Hallmann, 1997). Der er ikke lavet nogle undersøgelser af, hvor mange mænd, der bliver udsat for voldtægt i Danmark.

Behov for ændring af straffeloven omkring voldtægt.

I forbindelse med DR Dokumentaren ”Jeg blev voldtaget” skrev DR.dk, at der ifølge Danmarks Statistik i årene 2010 til 2014 blev anmeldt 1977 voldtægter og voldtægts-forsøg. Heraf blev de 1452 sigtet, og der faldt dom i alene 390 tilfælde. Altså, at kun en femtedel af sigtelserne reelt førte til dom. I DR’s dokumentar fortæller den unge kvinde Stine Søholt om, hvordan hun har brugt flere år på at få sin sag igennem retssystemet og at få de to unge mænd tiltalt for voldtægt. Hendes sag blev blandt andet besværliggjort, idet en dommer i første omgang mente, at det ikke kunne bevises, at der var tale om voldtægt.

Der har i flere omgange været tale om ændring af rammerne og formuleringen af de love, der dømmes ud fra, når retten tager stilling, hvorvidt der er tale om voldtægt el. ikke. Hvor hurtigt en voldtægt skal anmeldes for at være gældende. Samt selv strafferammen. Meget tyder på, at en gennemgang, omskrivning og stramning ville være sin plads og på tide!

Danmark blandt topscorerne, hvor flest kvinder har oplevet enten fysisk og/el. seksuel vold

I en EU-rapport fra 2014 om psykisk, fysisk og seksuel vold mod kvinder, fremgik det at Danmark sammen med Finland og Letland er det land, hvor flest kvinder havde oplevet enten fysisk og/eller seksuel vold. Ifølge rapporten har 52 % af de interviewede kvinder i Danmark været udsat for enten fysisk og/eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv. EU-rapporten er blevet til på baggrund af personlige interviews med 42.000 vilkårligt valgte kvinder.

Rapporten giver samtidigt nogle mulige forklaringer på, hvorfor der er markant forskel mellem landene – én af de positive forklaringer er, at øget ligestilling i et land fører til flere afsløringer af vold mod kvinder, hvilket derfor kan være med til at forklare Danmarks placering i statistikken.

En anden mulig forklaring er, at netop ligestillingen og følelsen af ligeværd imellem kønnene gør, at kvinder føler sig mere trykke, idet de ikke føler sig underlegne manden, men ligestillet med ham. Der er dog den umiddelbare forskel, at manden i de fleste tilfælde, er kvinden fysisk overlegen. Netop kvindens fysiske underlegenhed, bliver ekstra markant, når der et tale om gruppevoldtægt, hvor flere mænd kollektivt forgriber sig. Gruppevoldtægter kender vi især fra udlandet, og de er desværre også fra senere års voldtægtsanmeldelser blevet mere frekvente i både Danmark og vores naboland Tyskland. I gruppevoldtægter er det især mænd med anden etnisk baggrund, der forgriber sig. Én af de mest markante forskelle mellem den etnisk danske og den ikke etnisk danske voldtægtsmand er en generel forskellig opfattelse af værd og ligeværd imellem kønnene, der stammer fra kultur og religion. Én af de krænkelser der er sket i 2016, fandt sted i Herning, hvor tre mænd, mellem 16 og 18 år, med anden etnisk baggrund, forsøgte at voldtage en 18 årig kvinde.

Hvem begår voldtægterne i Danmark?

I bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard fremgår det, at af de mænd, der dømmes for voldtægt, har majoriteten haft en meget vanskelig barndom med vold og misbrug og flere har ofte selv har været udsat for seksuelt misbrug. Flere voldtægtsforbrydere er misbrugere, har svært ved at tåle modgang og reelt vanskeligt ved at føle virkelig empati og derved sætte sig ind i andres følelser.

Fra MX artikel “Dømte voldtægtsmænd” d. 28.8.2015, fremgår det at 2/3 af de dømte voldtægtsmænd havde dansk etnisk baggrund. Og 1/3 var indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Kilde: Danmarks Statistik. Dvs. en overrepræsentation i antallet af flygtninge og indvandrere. En mere end tre gange så stor en andel som gruppen generelt udgør i befolkningen.

Kultursociolog og indvandrerforsker Mehmet Ümit Necef fra SDU kalder det ‘vigtigt,’ at de her tal kommer frem.- Nydanskere er klart overrepræsenteret blandt de dømte for voldtægt. En del nydanskere kender ikke og forstår ikke dansk kønskultur. At det at en dansk kvinde, som går beruset hjem om natten ikke betyder, at hun er lettilgængelig, siger han. Både nordmænd og svenskere bosat i Danmark tæller med, men er i perioden ikke dømt for en eneste voldtægt.

Når kvinder lider, lider både kvinder og mænd.

Ét af de tiltag der er taget, er bl.a. at politiet fraråder kvinder at færdes alene. Dette tiltag har man bl.a. gjort i Herning. Det er et logisk tiltag, men samtidig stigmatiseres både manden, som køn – og dé samfundsgrupper, hvor de fleste voldtægtsmænd oprinder fra, og endelig dé etniciteter, hvor vi gennem Danmarks Statistik, politirapporter og medier kender den geografiske, kulturelle og religiøse oprindelse. For at undgå yderligere stigmatiseringen, er behovet for at løse problematikken også stor og present, så vi i fremtiden ser en udvikling med færre voldtægter, og ikke flere. Det er en degradering af manden, at undskylde voldtægt med stor trang til sex. Manden kan så at sige godt tænke med begge hoveder samtidigt.

When sex get ”Lost i Translation”

Med seksuel modenhed følger også et seksuelt ansvar, og herunder, hvordan lever vi vores seksualitet og parforhold”. Mennesker der flygter fra tyranni og krig, til et land med fred, kommer til et land bl.a. båret på et sæt kulturelle værdier, udviklet over årtier. Heriblandt ligeværd imellem kønnene. Det er vores ansvar at lære ”ligeværd” videre, andet kan vi ikke være bekendt! Og det er de nye generationers og de nye danskeres ansvar, at tage ”ligeværden” til sig, praktisere den og passe godt på den. For mig at se kan intet parforhold el. samfund være lykkeligt og harmonisk, hvis det ene køn undertrykkes. Uanset hvilket af kønnene der måtte undertrykke det andet.

Uanset hvem der begår overgrebet er det forkert. Voldtægter begås både af etnisk danske og ikke etnisk danske mænd. Men hullerne i den danske lovgivning på området ”vold mod kvinder” er dog blevet tydeligere, i takt med, at vi har større indvandring og flere etniciteter i landet. Derfor er der også brug for, at lave lovene om, så de beskytter der, hvor de skal beskytte og er tydelige der, hvor de især skal være tydeligere!

Vi skal værne omkring vores frihed.

Ikke Selvom vi er et seksuelt frigjort land, med Netop fordi, vi er et seksuelt frigjort land, skal vi tydeliggøre modvægten til frihed, nemlig ansvar. Vi skal være tydelige, og sætte rammerne, også når det gælder voldtægt. ”Vi skal værne om friheden til at gå frit omkring og ytre sig som et seksuelt, naturligt og pulserende menneske” Ligesom vi værner om vores frihed til at skrive og sige, hvad vi vil. Både mænd og kvinder, skal kunne klæde sig som de vil, uden at frygte voldtægt. Beruse sig, uden at frygte voldtægt. Gå alene hjem om natten, uden at frygte voldtægt.

Da ligeværd netop er et af de fundamentale grundværdier i samfundet, behøver det at være tydeligt. Det er samtidigt sværere at krænke en person/ et køn, som man ved noget om og respekterer. Ved at hæve baren, og skabe tryghed og udvikling, for alle som lever her. Og vise at vi passer på hinanden, uanset, køn, farve og oprindelse.

Danmark – lad os være et foregangsland på området

Voldtægt er aldrig rart at tale om. Men en voldtægt går ikke væk, selvom, man ikke taler om det. Det er et ubehageligt emne, og alt for ofte, lander vi i en sort/ hvid vurdering af, hvad som skal gøres, og hvad som er rigtigt og forkert. Mange kvinder, anslået 5.000-10.000 (Helge Hallmann) forsøges tvunget til sex i Danmark, hvert år. Det er foruroligende tal. En voldtægt er en af de mest traumatiserende oplevelser, et menneske kan udsættes for. Mange ofre, rejser sig aldrig helt igen. Selv dé, som går igennem intensiv terapi.

Vi skylder vores land, dé kvinder der har lidt nød, og vores døtre, at rette op på området. Vi har siden 1968, hvor jeg blev født, været kendt for at være et foregangsland, hvad angår seksuel frigørelse. Lad os også kendes for, at være et land, som værner om det frie seksuelle menneske, der kan færdes i fred, og hvor ingen tager noget med magt, som aldrig har være hans. Lad os være et samfund, hvor begge køn respekterer hinanden, og dette gennem tanke såvel som handling.

Af Sexolog Yazmin Fox

Ifølge EU Rapport har 52 % af kvinderne i Danmark været udsat for enten fysisk og/eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv.

Byretten i København hvor anmeldte voldtægtssager behandles. Foto: Kasper Palsnov / Scanpix